I Sct. georgs Gilderne kan både mænd og kvinder optages som gildebrødre når de:

- Har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder.

- Er nuværende eller tidligere medlemmer af et spejderkorps, eller viser     interesse for spejder -og gildebevægelsen.

- Går ind for gildebevægelsen

For at kunne blive optaget skal den der ønsker optagelse, af 2 eller flere gildebrødre, informeres om gildebevægelsens idé og formål, love og løfter.

Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og deres aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svende, væbner og riddertid.

I gildebevægelsen samles vi om små og store opgaver, som vi pålægger os selv, en personlig udvikling og en naturlig fortsættelse af en spændende spejdertid med dens forskellige oplevelser.

Noget af det vigtigste er, at vi har det godt sammen og kan slappe af i hinandens selskab.

Vi håber, at du har fået lyst til at opleve det gode kammeratskab blandt ligesindede, hvor du holder dig akktiv og i vigør som medmenneske.